Hehe - hvad man dog ikke har købt i krejlerteltet på Wacken med tømmermænd lørdag morgen...
Det synes på sin vis passende, at denne søjle i den klassiske NWOBHM-kanon engang har tilhørt en vis Walter Müller, Kriegerstrasse 2, 3000 Hannover 1. Vesttyskland var den karakteristiske 80'er hææævis (og her snakker vi fedtet mullet, cowboyvest uden på læderjakke samt en kongelig moustache) hjemland. Siden genforeningen er Tyskland blevet lige så cool som alle andre, mens Tjekkiet endnu er et slags refugium for denne eneste ægte form for arbejderklasserock.
Judas Priest har for mig altid stået som the missing link mellem Sabbath og Maiden. Forbindelsen til førstnævnte høres bedst på JP's første par plader, medens koblingen til The Mighty Maiden i udtryk såvel som opsætning (kodeord: twin guitars) må være åbenlys. På dette tidspunkt var JP's udtryk dog efterhånden blevet mindre nuanceret. Det var en baske, ulykkelig og læderklædt Rob Halford, der som en passende allegori over sit privatliv stod i et metalbur og skreg, alt i mens resten af bandet lirede no nonsens riff-rock af med skiftende held.
Der er perler på denne skive, visst. The Hellion/Electric Eye er en tuff, gysende og intelligent reflektion over overvågningssamfundet. Den kunne dog for min skyld handle om bleskift, thi selve nummeret rykker max i løgsækken!
Det, der irriterer mig mest ved Screaming for Vengeance, er alle de numre i åbenlys AC/DC-stil, der er gået hen og blevet klassikere. You've got another thing comin' - you don't say...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar