Havde en gut feeling af, at denne skive snart ville dukke op til overfladen og berette om dengang, der endnu var håb for mig, dengang en ung modernistisk efterskoleelev blandt legio progressive elementer et sted i Vestjylland.
Ved at ønske mig Lou Reeds Transformer i julegave, havde jeg givet min onkel en anledning til at give mig denne sogenannte milepæl i den sogenannte rockhistorie. Foruden en hel del larm og støj (eller i det mindste feedback) finder man en del (for nu at bruge et godt anmelderudtryk) skrøbelig pop (Sunday Morning, Femme Fatale, There She Goes Again, I'll Be Your Mirror), rockers (I'm Waiting For The Man, Run Run Run) og et magnum opus (Heroin). Plus i kanten for mindst to sange med direkte eller indirekte referencer til drugs - man vil jo for helvede ikke høre andet fra Factory-NYC!
Man kan bruge lang tid på at jävlas over de fleste anmelderes tendens til at fokusere på alt andet end musikken... Lad os nøjes med at konstatere, at denne plade holder myten i live: Coveret der var for dyrt at producere, en tysk model som sangerinde, Andy Warhol som producent... dumt og arrogant, the way they were.
Kan dog klart bedre lide den føromtalte Bowie-inficerede Transformer - hvis det kom til et valg. Jeg håber aldrig det kommer til det!
Selvsagt havde det været ballt (og dyrt!) at eje den orignale Andy Warhol banan-velcro-cover prydede LP... andet blev mig dog ikke tildelt end denne nedskalerede farvekopi. Min gode ven Asbjørn fandt imidlertid en plakat med coveret i et galleri i Esbjerg til en 10'er. Gav den til mig, og hævede derved min credd et par takker. Man var sine plakater, forstås.
Asbjørn er i dag trommeslager i hippe The Floor is made of Lava og har således jävligt mycket credd.
Makes you think...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar